Er det pengene værd? Derfor skal du bruge kokketøj i restauranten
De fleste har et tydeligt billede at den klassiske kok, der står med sin høje hvide hat og flotte hvide uniform. Men hvorfor ser kokketøj egentlig ud, som det gør, og er det overhovedet nødvendigt at investere i kokketøj til kokkene i din restaurant?
Et professionelt miljø
De fleste kan blive enige om, at det ser rigtig god ud, når en kok står over gryderne i sin flotte uniform. Og netop det visuelle aspekt er vigtigt i et køkken, da det skaber respekt om kokkene, når de er pænt klædt på, og da det skaber den helt rette stemning i køkkenet, når kokkene tropper op i lækkert kokketøj.
Med flot kokketøj vil ingen være i tvivl om, hvem der bestemmer i køkkenet, og kokkene vil føle sig som en del af samme team, når gasblussene tændes og dagens ingredienser findes frem.
En sikker arbejdsplads
En kok i kokketøj ser rigtig skarp ud, men udseende er ikke det hele. Kokketøj er nemlig designet til at klare de specielle forhold, som hersker i et køkken. Her er der høje temperaturer og masser af væsker, og det er noget, som tøjet på kokken skal kunne modstå.
Derfor er kokketøj lavet i slidstærke materialer, der ikke tager skade af at være i nærheden af en pande under flambering, og som kan holde til at blive udsat for varme fra andre kilder helt tæt på som eksempelvis gaskomfurer.
De kraftige materialer i kokketøj sørger også for at beskytte kokken, når uheld opstår. Det er ikke rart at få brandvarm sovs udover sig, men med kokketøj i høj kvalitet er kokken beskyttet mod de varme madvarer.
Derfor er kokketøj en vigtig del af at sikre en sikker arbejdsplads, hvor kokkene ikke udsætter sig selv for unødvendig fare, selvom de står over de varme gryder hele dagen.