Forstå bæredygtighedsrapportering – helt simpelt

Har I hørt om, at I snart skal til at lave en såkaldt CSRD-rapportering eller bæredygtighedsrapportering, som det også går under? Det har I måske nok – men hvad er CSRD helt præcist? Grundlæggende er der tale om et nyt EU-direktiv, der skal rulles ud med det mål, at der opstår større gennemsigtighed på bæredygtighedsområdet for virksomheder over hele EU. Det er en måde for jer at rapportere på, der viser en lang række ikke-finansielle faktorer.

CSRD står for Corporate Sustainability Reporting Directive. Det skal gøre det mere ensrettet, når man rapporterer i forhold til bæredygtighed. I dag findes den samme strømlinethed ikke på området, og det kan gøre det svært for virksomhederne at rapportere. Det bliver ændret med CSRD, som forsøger at dække en række af de mangler, der har været med tidligere former for rapportering, ligesom det skal udbredes til flere virksomheder, end de tidligere versioner har været målrettet.

Hvad så med NFRD?

Hvis I har udført ikkefinansiel rapportering tidligere, har I formentlig fulgt NFRD, som er forgængeren til CSRD og den, der har været brugt i vidt omfang. Ikke desto mindre er det kun knapt 12000 virksomheder, der har været omfattet af den type rapportering, mens CSRD kommer til at dække næsten 50000 virksomheder, og altså mere end fire gange så mange end tidligere.

Gennem rapporteringen vil der blive kigget på de miljømæssige faktorer, der har indflydelse på blandt andet klimaet, men også sociale faktorer om bæredygtighed på arbejdspladsen, arbejdsforhold og meget andet bliver dækket. Slutteligt vil der også indgå rapportering om governance, der dækker over blandt andet ledelse og intern struktur, der kan have betydning for arbejdspladsen.

Implementeringen sker allerede nu i ultimo 2022, mens udrulningen kommer til at foregå gennem 2023 og 2024 og i nogle tilfælde helt frem til 2026, hvor de sidste virksomheder forventes at være blevet omfattet af rapporteringen.