Vælg det rigtige spejl til dit hjem
Står du og skal vælge dit næste spejl til dit hjem. Spejle kan både være flot dekorative og funktionelle, og det kommer ofte an på, hvad du synes spejlet skal bruge til. Inden du køber et spejl, kan du overveje disse ting.
Hvad er spejlets formål og funktionalitet?
Først og fremmest skal du finde ud af, hvilket formål dit spejl skal have. Hvilken funktion skal spejlet primært have? Det kan være, du har brug for noget ekstra dekorativ pynt i dit hjem, hvor du vil hænge flere små spejle sammen, som du selv kan sammensætte, så de pynter og ikke fungerer som sådan til at kigge sig selv i. Det kan også være, at du vil have et spejl, som er funktionelt ude på badeværelset, hvor du gør din personlige pleje og har brug for at se, hvad det er du laver. Måske har du også en garderobe eller en entré, hvor du har brug for at sætte et stort spejl, så du kan se dit outfit og lige rette det sidste til, inden du skal ud ad døren.
Hvilken størrelse skal spejlet have?
Det er også vigtigt at finde ud af hvilken størrelse spejl, som du gerne vil have. Når du alligevel sidder online og kigger på spejle, kan du lige undersøge, hvilke mål spejlene har, da det ellers kan være svært at fornemme på billeder. Når du kender målene på spejlet, har du mulighed for at måle op i dit hjem, hvor der er plads til spejlet. Hvis det er for stort, kan det være, du skal finde et spejl, som er lidt mindre, og hvis spejlet er for lille kan det være, du skal finde et større, hvis det lille ser malplaceret ud. Samtidig kan du også overveje, hvilken æstetik du synes spejlet skal give, så det matcher dit hjem.